Video : Tipsbladet
Generelle

Barça-guldfugl stikker til Real Madrid: Tak for jeres afvisning af mig

Real Madrid sagde nej tak til at hente Pedri, der nu har fået et stort gennembrud i Barcelona.

Den blot 17-årige Pedri har fået et imponerende gennembrud i Barcelona, efter sit sommerskifte fra Las Palmas. 

Teenageren har fået spilletid i alle catalanernes kampe, og er tilmed startet inde i storkampene mod Real Madrid og Juventus. Pedri er blandt andet blevet udråbt til 'Barças nye juvel', mens Ronald Koeman har udtalt, at Pedri er den spiller i Barcelona, der har overrasket ham mest

Tak til Real Madrid
Og i et interview med det spanske medie Cadena Ser er Pedri nu kommet med en afsløring, der må gøre mange Real Madrid-fans rasende på klubbens ungdomstrænere. Ifølge Pedri afviste Real Madrid således at hente ham efter en prøvetræning. 

- Jeg var til prøvetræning i en uges tid i Madrid, men de sagde til mig, at jeg ikke var god nok. De kaldte mig ind på et kontor og fortalte mig det. Jeg var ret bitter. Men det pressede mig til at blive ved med at arbejde og forbedre mig selv, lyder det således fra Pedri.

- Takket være dem er jeg nu på det hold, hvor jeg altid ønskede at være. Jeg har været Barcelona-fan, siden jeg var lille. 

Barcelonas næste kamp er på lørdag imod Atlético Madrid.