Video : Tipsbladet
Generelle

Belgisk stjerne om eks-holdkammerater i PSG: Ikke andet end fester

Thomas Meunier er færdig i PSG, og belgieren reflekterer nu lidt over sine tidligere holdkammerater i den franske storklub.

Thomas Meunier skiftede i sidste måned fra PSG til Dortmund, og den belgiske landsholdsprofil har smækket med døren efter afskeden med pariserne.

Backen har således både revset fansene og sportsdirektøren i PSG. Og nu er turen så kommet til Meuniers tidligere holdkammerater. 

Overdrevne fødselsdagsfester
Ifølge Thomas Meunier havde PSG-stjernerne således en tendens til at være lige lovligt ekstravagante.

- Den ene kæmpe fødselsdagsfest efter den anden... utroligt. Da jeg var i Club Brugge, fejrede vi fødselsdage ved at spille pool eller dart på en bar. Men i Paris var det bare grotesk. Og det reflekterer, hvordan klubben er. Lej et palads, lej en bygning, fest med hundredevis af mennesker. Det er der, hvor man ser, at de er mere end fodboldspillere. De er stjerner, lyder det ifølge Daily Mail fra Thomas Meunier.

- Jeg hyggede mig altid, men det var også altid en smule ekstravagant og 'se mig'-agtigt. Men sådan er det. Det er en del af gamet

Utilfreds cheftræner
Tilbage i februar blev der holdt to store fødselsdagsfester i PSG, der medførte stor medieomtale. Den ene var for Neymars 28-års fødselsdag, mens den anden var en fest, hvor Edinson Cavani, Angel Di Maria og Mauro Icardi fejrede deres fødselsdage sammen.

PSG-cheftræner Thomas Tuchel dukkede ikke op til Neymars fødselsdag, som tyskeren omtalte som 'distraherende', idet den blev afholdt to dage før en kamp.