• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

Raser over Eriksen-kritisk Inter-boss: - Jeg kan ikke holde det ud

Foto: Getty Images

Antonio Cassano er stadig fortørnet over Giuseppe Marottas udtalelse om, at Christian Eriksen ikke er 'funktionel' i forhold til Antonio Contes Inter-hold.

Af gram

- Det rette ord er 'funktionel'. I fodbold opstår denne slags situationer hele tiden, hvor spillere bliver købt, hvorefter det så viser sig, at de ikke fungerer i det taktiske system eller på det hold, de skal spille på.

Sådan lød det i slutningen af november, ifølge Football Italia, fra Inters direktør, Giuseppe Marotta, der udtalte sig om Christian Eriksen.

Ord, der ikke er ældet specielt godt, idet Christian Eriksen nu har startet på banen i Inters tre seneste kampe mod Milan, Lazio og Juventus. Og efter søndagens 3-0-sejr over Milan langede den tidligere Inter- og Real Madrid-angriber Antonio Cassano så ud efter Marottas udtalelse om Christian Eriksen.

- Jeg kan stadig ikke holde ud at høre på Marottas udtalelse om, at Eriksen ikke er en del projektet. Det var utroligt. Eriksen er ikke funktionel? Det (Eriksens opblomstring, red.) er spillerens fortjeneste, men også Contes, lød det således, ifølge BoboTV, fra Cassano.

Antonio Cassano kender Giuseppe Marotta fra deres fælles tid i Sampdoria, og den tidligere stjerneangriber har tidligere kritiseret Inter-direktørens kritiske udtalelse om Christian Eriksen. Cassano har ved flere lejligheder også omtalt Eriksen som 'en mester'.

Stor ros til angrebsduo
Efter søndagens 3-0-sejr var Antonio Cassano særligt begejstret for Inters angrebsduo, Romelu Lukaku og Lautaro Martinez, der scorede henholdsvis ét og to mål i opgøret.

- Jeg havde ikke forestillet mig de ting fra Lautaro og Lukaku. Fortryllende ting. Lukaku er noget for sig, lød det således fra Cassano.

Romelu Lukaku, der har scoret 17 Serie A-mål i denne sæson, ligger i øjeblikket nummer to topscorerlisten. Cristiano Ronaldo scorede mandag to gange i Juventus' 3-0-sejr over Crotone og nåede dermed op på 18 fuldtræffere. Lautaro Martinez er noteret for 13 ligamål indtil videre.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...