Video : Tipsbladet
Generelle

Top 10: Disse klubber har brugt flest penge denne sommer

De tre største klubber i Spanien har tilsammen brugt over fem milliarder kroner på nye spillere denne sommer.

Real Madrid har i en årrække taget det stille og roligt på transfermarkedet, men denne sommer har klubpræsident Florentino Perez besluttet sig for at give den hele armen.

Det hænger selvsagt sammen med, at den traditionsrige klub leverede pinligt langt under vanligt niveau i den forgangne sæson.

Det er således ikke overraskende, at Real Madrid indtager førstepladsen på listen over de klubber, der indtil videre har brugt flest penge på transfermarkedet denne sommer. 

På andenpladsen finder vi Atlético Madrid, der har brugt knap en milliard kroner på teenageren Joao Felix, og blandt andet også har hentet Marcos Llorente i Real Madrid og Kieran Trippier i Tottenham.

Tredjepladsen indtages af Barcelona, der har hentet Antoine Griezmann og Frenkie de Jong.

Noget overraskende er nyoprykkede Aston Villa den engelske klub, der har brugt flest penge indtil videre. Birmingham-klubbens dyreste indkøb indtil videre er angriberen Wesley, som man har hentet i Club Brugge.

Top 10: Klubber med størst forbrug på sommerens transfermarked



Placering  Klub Mia. kr. 
1 Real Madrid 2,26
2 Atlético Madrid 1,81
3 Barcelona 1,76
4 Juventus 1,12
5 Dortmund 0,95
6 Sevilla 0,92
7 Bayern München  0,88
8 Aston Villa 0,82
9 AS Roma 0,73
10 Manchester City 0,67

(Kilde: Transfermarkt)

Se listen over sommerens 10 dyreste spillere her.