Video : Tipsbladet
Rygter

Kæmpe udrensning: Chelsea vil sælge to-cifret antal spillere

Der skal ryddes op i Chelsea-truppen til sommer, og London-klubben ønsker angiveligt at sælge over 10 spillere.

Normalt siges det, at man ikke skal ændre et vindende hold. 

Efter Chelseas Champions League-triumf er der dog alligevel lagt op til lidt af en udrensning i London-klubbens spillertrup.

Dog er det primært spillere i periferien af truppen, som London-klubben vil vinke farvel til. Ifølge den engelske avis Daily Mail er der i hvert fald et to-cifret antal Chelsea-spillere, der kan blive solgt til sommer. 

Duo på vej til Milan
En af de Chelsea-spillere, der ser ud til at sige farvel, er midterforsvareren Fikayo Tomori, der i foråret har været udlejet til Milan. Den italienske storklub forventes således at hente englænderen permanent

Milan ser også ud til at hente Olivier Giroud, der ikke har fået den store spilletid under Thomas Tuchel. Også Tammy Abraham, der har været rygtet til West Ham, forventes at forlade Stamford Bridge. 

Farvel til mange lejesvende
Også Ross Barkley, der i den forgangne sæson var udlejet til Aston Villa, ser ud til at være færdig i Chelsea. Det samme gælder Ruben Loftus-Cheek, der har været udlejet til Fulham, samt Tiemoue Bakayoko, der har været udlejet til Napoli.

Også folk som Davide Zappacosta, Michy Batshuayi, Emerson kan ryge afsted. Selv mere prominente spillere som Christian Pulisic, Kurt Zouma og Hakim Ziyech, der ikke er faste startere, har en uvis fremtid på Stamford Bridge. 

Chelsea har også planer om at forstærke truppen til sommer. Det kan du læse om her