Video : Tipsbladet
Rygter

Messis landsmand bekræfter amerikansk interesse

David Beckhams amerikanske klub ønsker fortsat at hente Lionel Messi til klubben.

Inter Miami - der er ejet af den tidligere engelske fodboldstjerne David Beckham - ønsker stadig at hente Lionel Messi til klubben. 

Det fortæller Messis landsmand Gonzalo Higuaín ifølge The Sun. 

Dog har Higuain, der selv har kontraktudløb om et år, ikke været i kontakt med Messi og derfor kender han ikke til PSG-spillerens fremtidsplaner. 

- Jeg vil ikke have problemer. Jeg ved ikke noget om Leo i Miami. Han har skrevet under med PSG i to år. Klubben (Inter Miami, red.) vil gerne have ham, men nu må vi se, siger Gonzalo Higuaín. 

Argentineren planlægger ikke selv at forlænge med den amerikanske klub, og dermed bliver de to landsmænd næppe klubkammerater, hvis Messi en dag drager mod Amerika. Higuain vil nemlig tage en pause fra fodbolden i 2022, når han ikke er bundet af en kontrakt. 

Messi har endnu sit første mål til gode for sin nye klub. Troldmanden fik fuld spilletid onsdag, da den franske klub mødte Club Brugge på udebane. Det blev dog kun til uafgjort for PSG, efter at Ander Herrera bragte hovedstadsklubben foran. 

Den franske avis L'Equipe har lørdag skrevet, hvor meget argentineren tjener i Paris. Læs mere om den historie her.