Video : Tipsbladet
Rygter

Tysk træner i spil til at afløse udkørt Zidane i Real Madrid

Zinedine Zidane ser ud til at forlade Real Madrid til sommer, og madrilenerne vil angiveligt hente Julian Nagelsmann ind som afløser.

Yussuf Poulsens chef i RB Leipzig, Julian Nagelsmann, har tidligere afvist Real Madrid. 

Det afslørede den 33-årige Nagelsmann i et interview sidste år. Spørgsmålet er dog, om tyskeren har tænkt sig afvise madrilenerne endnu engang. Således skriver det tysk medie BILD nu, at den spanske storklub igen er begyndt at vise interesse for den unge stjernetræner. 

Ifølge mediet er Nagelsmanns navn øverst på Real Madrids ønskeliste, hvis Zidane forlader klubben. 

Pochettino var den oplagte afløser
Goal skrev i sidste uge, at Zinedine Zidane står til at forlade Real Madrid senest til sommer, medmindre madrilenerne pludselig finder storformen frem og vinder Champions League. Resultaterne har således ikke været imponerende i denne sæson.

I Real Madrid har man angiveligt længe set Mauricio Pochettino som den oplagte afløser for Zidane, men argentineren er som bekendt lige blevet ansat i Paris Saint-Germain. Og derfor har spanierne altså nu tilsynedeladende rettet blikket mod Leipzig. 

Julian Nagelsmann har været cheftræner for RB Leipzig siden 2019. Inden da var han cheftræner i Hoffenheim. Nagelsmann har overfor Sky Sport Germany kommenteret Real Madrid-rygtet.

- Der findes helt sikkert værre ting, man kan læse. Men jeg ved også, at det ikke er alt, der står i aviserne, der er sandt.