Video : Tipsbladet
Generelle

PSG-spiller idømt voldsom karantæne efter masseslagsmål

PSG-backen Layvin Kurzawa er blevet idømt seks spilledages karantæne.

Søndagens Ligue 1-opgør mellem Paris Saint-Germain og Marseille endte med, at kampens dommer uddelte hele fem røde kort i tillægstiden. 

Efterfølgende har der været anklager om både racisme og homofobi fra de to klubber. 

Ude indtil november
Og efter nogle dages betænkningstid har det franske fodboldforbund så udmålt længden på karantænerne til de fem spillere, der blev smidt ud i den skandaløse kamp. 

Mens Neymar slipper med to spilledages karantæne for sit dask i baghovedet på en modspiller, så kan brasilianerens holdkammerat, Layvin Kurzawa, se frem til en længere pause. Franskmanden er således blevet idømt hele seks spilledages karantæne for at have sparket en modspiller. Det skriver Goal. Dermed kommer Kurzawa ikke i aktion i Ligue 1 i før til november. 

PSG-midtbanespilleren Leandro Paredes blev også idømt to spilledages karantæne, mens Marseille-backen Jordan Amavi har fået tre spilledages karantæne. Marseilles Dario Benedetto er sluppet med en enkelt spilledags karantæne.

Det franske fodboldforbund vil også undersøge Neymars racisme-anklager mod Alvaro Gonzalez, samt Marseilles anklager mod Angel Di Maria, som er mistænkt for at have spyttet på en modstander.