Video : Tipsbladet
Generelle

Spurs-profil om Bale: Det er spændende for fansene

Tottenhams Eric Dier er sikker på, at London-klubbens tilhængere klapper i hænderne over Gareth Bale-rygterne.

Gareth Bales agent har onsdag udtalt, at waliseren er 'tæt på' at skifte til Tottenham. 

Tottenham-profilen Eric Dier har dog ikke tænkt sig at sælge skindet, før bjørnen er skudt. Den engelske landsholdsspiller er dog sikker på, at London-klubbens fans er begejstrede over rygterne.

- Jeg er sikker på, at det fra fansenes perspektiv er meget spændende, at Tottenham bliver kædet sammen med en spiller på det her niveau. Personligt påvirker det mig ikke, for det er ikke første gang, at der er snak om, at en spiller kan skifte til den ene eller den anden klub, lyder det ifølge Diario AS fra Eric Dier. 

Dier afviste således også, at Gareth Bale-rygterne er noget, som Tottenham-truppen har diskuteret nærmere. 

- Vi har overhovedet ikke talt om det i vores WhatsApp-gruppe. 

Mourinho ville have Bale til Madrid
På et pressemøde onsdag afviste José Mourinho at fortælle om Tottenhams jagt på Gareth Bale. 

Tottenham-cheftræneren afslørede dog, at han i sin tid i Real Madrid forgæves forsøgte at hente waliseren til Bernabéu