Video : Tipsbladet
Rygter

Evigt ung: Buffon meldes på vej til storklub efter Juventus-exit

Gianluigi Buffon takker af i Juventus til sommer, men nu forlyder det, at den italienske målmandslegende kan være på vej til Barcelona.

Gianluigi Buffon meldte tirsdag ud, at han forlader Juventus efter denne sæson, men den 43-årige legende har endnu ikke besluttet sig for, om han fortsætter karrieren. 

Og ifølge det franske medie Foot Mercato har Buffon et ganske attraktivt tilbud på hånden, hvis den italienske veteran vælger at tage en sæson mere. 

Tiltænkt reserverolle
Foot Mercato skriver således, at Barcelona har taget kontakt til Gianluigi Buffon, for at lokke italieneren til Camp Nou til sommer. 

Den catalanske storklub er i økonomiske problemer, og derfor bliver der næppe råd til store indkøb til sommer. Gianluigi Buffon kan dog hentes på en fri transfer, og ifølge Foot Mercato har Barcelona-præsident Joan Laporta altså kontaktet Buffon, der er tiltænkt en rolle som reserve for Marc-André ter Stegen. 

Ifølge den italienske avis La Gazzetta dello Sport er Gianluigi Buffon 'skuffet' over Andrea Pirlo i denne sæson, hvor Juventus-bossen blot har ladet Buffon spille 12 kampe for Juventus.