Video : Tipsbladet
Premier League

Træt af spørgsmål: Ten Hag forlader pressemøde

United nærmer sig efterhånden den værste sæson i deres Premier League-historie.

Manchester United oplever i denne sæson det, som kan blive den værste i Premier League-historien, som strækker sig tilbage til 1992. Det blev ikke bedre efter 2-2-kampen lørdag mod Bournemouth.

Netop emnet om den værste sæson i Uniteds Premier League-historie var ikke lige i klubbens manager Erik ten Hags smag. Han forlod simpelthen pressemødet efter det blev stillet ham, skriver Manchester Evening News.

- Jeg kommenterer ikke på det spørgsmål. Det er ikke vigtigt i dette øjeblik, lød det fra ham, mens han rejste sig og gik, som man kan se i videoen øverst i artiklen.

Den værste sæson for United, mens det har heddet Premier League er tilbage i 2013/14-sæsonen under David Moyes, hvor kluben endte på en syvendeplads. I øjeblikket er de på sjettepladsen.

Skal man gå tilbage til den dårligste ligaplacering nogensinde for United, så skal man tilbage til 1990, hvor de blev nummer 16 i den daværende 'First Division', som det hed inden turneringen fik sig en ansigtsløftning.

Inden var han kommet ind på, hvordan han oplever situationen i klubben.

- Vi giver alt, hvad vi kan, men jeg er også realistisk. Når hele truppen er samlet, kunne vi stadig have høje forventninger, men vi vil fortsætte med at kæmpe også med de spillere, der er tilgængelige, du ser et højt potentiale, siger han og fortsætter:

- Men også unge spillere laver fejl, hvis de skal præstere i hver eneste Premier League-kamp - de har bevist, at de kan konkurrere med de bedste hold på det højeste niveau - men de skal gøre det konsekvent. Det er det næste skridt for unge spillere, lyder det fra Erik ten Hag.

Næste opgave for United er mod Coventry i FA Cuppen.