Er tæt på at købe tidligere FCK'er
Foto: Alamy
Benelux

Er tæt på at købe tidligere FCK'er

Ludwig Augustinsson er angiveligt tæt på at skifte til Anderlecht på en permanent aftale.

Ludwig Augustinsson er ved at have fremtiden på plads.

Den tidligere FC København-spiller er i denne sæson udlejet til dansker-klubben Anderlecht, men efter planen skal han hjem til Sevilla til sommer.

Det er der dog ved at blive lavet om på.

Anderlecht arbejder nemlig på at tilknytte Ludwig Augustinsson på permanent basis, og der er igangværende forhandlinger mellem parterne.

Det skriver den normalt velinformerede belgiske journalist Sacha Tavolieri.

Han skriver, at Sevilla er villige til at sælge Augustinsson for omkring én million euro, men at det er svenskerens løn, der lige nu er omdrejningspunktet i forhandlingerne.

Augustinsson er godt betalt i Sevilla, og Anderlecht har ikke mulighed for at give samme løn, men der er tro på, at man kan nå til enighed.

Ludwig Augustinsson har for nyligt selv ytret, at han hellere end gerne ville blive i Anderlecht.

- Det er vist meget tydeligt, at jeg gerne vil blive. Det er godt at være i klubben, og det har været en god start.

- Jeg er under kontrakt i Sevilla, som det er alle, der skal blive enige, men det ser positivt ud. Hvis alle parter vil have det, så er det en god start, siger Augustinsson ifølge Voetbalprimeur.

Augustinsson har været fast mand på Anderlechts venstre back i denne sæson, og danskerklubben har lige nu kurs mod det belgiske mesterskab, men man ligger i tæt duel med Union Saint-Gilloise.