Video : Tipsbladet
La Liga

Vilde Braithwaite: Giver den gas over søns triumf

Martin Braithwaite modtager godt med ros for sin jubel over sin søns triumf med sit Espanyol-hold.

Martin Braithwaite er ikke helt som alle andre. Senest har han bevist det ved at dukke op til en af Espanyols ungdomskampe, hvor de kunne fejre en sejr.

Her var det også fordi sønnen Satya spiller med på holdet i Barcelona-klubben, og her blev der fejret igennem fra den danske angribers side, da der skulle synges sejrssang i omklædningsrummet efter kampen, som blev vundet efter straffesparkskonkurrence over Andorra.

Dermed vandt de ungdomsturneringen MIC.

Det kan ses i den video, som klubben har lagt op, hvor man ser Martin Braithwaite med ryggen til kameraet, mens der blev jublet med Infantil A-holdet, som har aldersgruppen U14.

Den optagelse er også noget, som den catalanske sportsavis Mundo Deportivo har bidt mærke i, og de peger på, at han viser sig som et godt eksempel efter sommerens knap så heldige begivenheder.

Her forsøgte Braithwaite at presse et skifte igennem ved at forlade klubbens træningslejr. Det fik han dog ikke noget ud af, og han måtte efterfølgende komme tilbage igen. 

Danskeren har dog også på banen vist sig fra sin stærkeste side i denne sæson, hvor Espanyol har skulle kæmpe for at komme tilbage til La Liga, som de rykkede ud af i sidste sæson. I den forbindelse har han scoret 18 mål indtil videre, som gør ham til foreløbig topscorer i den næstbedste spanske række.